Kommunikation Kandidat

Bemærk: Informationer til studerende på 7. semester kommunikation 2011, findes her.

Interesserer du dig for journalistik og formidling, kultur og forbrug, kampagner og reklame? Synes du menneskers adfærd og interaktion samt brug af sprog og medier er spændende? Finder du det interessant, hvordan moderne organisationer planlægger og tilrettelægger såvel intern som ekstern kommunikation? Så er en kandidatuddannelse i Kommunikation måske noget for dig.

På kandidatuddannelsen i Kommunikation er målet, at du som studerende skal kunne undersøge og udvikle kommunikations- og informationsindsatser, og at du samtidig skal kunne planlægge, iværksætte, varetage og evaluere sådanne i og fra private og offentlige virksomheder og organisationer.

Specialiseringer

På kandidatuddannelsen i Kommunikation får du mulighed for at specialisere dig inden for dit særlige interessefelt. Uanset hvilken bacheloruddannelse du tidligere har gennemført, så har du helt sikkert en bestemt viden og nogle særlige interesser, som du kan konkretisere, videreudvikle og specialisere.

Overordnet set får du som studerende på kandidatuddannelsen i Kommunikation mulighed for at specialisere dig overvejende inden for enten:

Medieformidlet kommunikation (bemærk denne tekst er ikke opdateret, men er stadig sigende for specialiseringens indhold)
Interpersonel kommunikation (bemærk denne tekst er ikke opdateret, men er stadig sigende for specialiseringens indhold)
Eller du kan vælge en kombination, hvor du arbejder integreret med de to ovennævnte

Herudover har du mulighed for at koncentrere dit arbejde inden for mange forskellige områder, eksempelvis:

Markedskommunikation, medier og offentlighed
Æstetik
Strategisk kommunikation og ledelse
Målgrupper
Forbrug samt forbrugsadfærd og -tendenser
Oplevelsesøkonomi
Etik
Organisations- og personaleudvikling
Proces- og projektstyring

Med en kandidatuddannelse i Kommunikation handler det om, at du finder lige netop dit interesseområde og derudfra skaber din unikke faglige profil.

Udannelsesforudsætninger

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Kommunikation, skal du have gennemført en relevant akademisk bacheloruddannelse. Det kan eksempelvis være bacheloruddannelsen i Humanistisk Informatik, Kommunikation. For at en bacheloruddannelse vurderes at være relevant, skal dens centrale fagområder give kompetencer inden for interpersonel kommunikation og/eller organisations-/virksomheds- /markedskommunikation og/eller medieformidlet kommunikation i et omfang svarende til mindst 45 ECTS-point, eller hvor kernefaglige elementer i et omfang svarende til 60 ECTS-point er sammenfaldende med bacheloruddannelsen i Kommunikation.

Det er studienævnet for Humanistisk Informatik der vurderer ansøgningerne til kandidatuddannelsen i Kommunikation.

På AAU’s uddannelsestjekker, kan du desuden se, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til kandidatuddannelsen i Kommunikation.

Fagligt indhold

Kandidatuddannelsen i Kommunikation løber over fire semestre. På hvert semester har du som studerende mulighed for at tone din uddannelse gennem eksempelvis valgfag, workshops og projektemner, så den passer til lige netop dig, dine interesser og dine fremtidige jobønsker.

På 7. semester vælger du, om du vil specialisere din inden for medieformidlet kommunikation, interpersonel kommunikation, eller om du vil vælge en kombination, og arbejde integreret med de to. På 7. semester indgår et problemorienteret projektarbejde, hvilket betyder, at du – enten alene eller i en gruppe – udformer et projekt der hører under temaet ’Kommunikation i og fra organisationer’. Med det brede tema har du mulighed for at skrive om det der interesserer dig mest inden for kommunikationsfeltet.

8. semester udgøres af et praktikophold. Som studerende får du her mulighed for at indgå som praktikant i en organisation/virksomhed og løse en eller flere konkrete opgaver. Det er helt op til dig selv hvor du gerne vil i praktik. Mens du er i praktik udformer du en praktikrapport som du i slutningen af semestret skal forsvare til en mundtlig eksamen. Læs mere om praktik her.

9. semester er et specialeforberedende semester. Det betyder, at du skal bruge de erfa-ringer du har gjort dig på 7. og 8. semester til at se fremad mod kandidatspecialet på dit 10. og afsluttende semester. På 9. semester er der indlagt flere kurser og workshops, eksempelvis ’Æstetik i organisations- og markedskommunikation’, ’Politisk kommunika-tion og offentlighed’, ’Gruppeprocesser, proceskonsultation og intervention’, ’Konflikter og konfliktløsning’ og ’Innovation og entrepreneurship’.

På 10. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. Læs mere om speicalesemestret her.

I studieordningen for kandidatuddannelsen i Kommunikation kan du læse mere om uddannelsens indhold og opbygning.

Praktik og udlandsophold

Når du er studerende på kandidatuddannelsen i Kommunikation, har du rig mulighed for at komme i praktik og/eller tage et udlandsophold. Praktikopholdet er som udgangspunkt placeret på 8. semester af uddannelsen. Det er helt op til dig selv, hvor du gerne vil i praktik henne – du kan eventuelt vælge at kombinere det med et udlandsophold. Læs mere om praktik her.

Der er ikke nogen fast procedure for, hvornår du som studerende på kandidatuddannelsen i Kommunikation kan tage et udlandsophold. Som udgangspunkt er det helt op til dig selv, hvor du gerne vil hen, og hvornår – men det skal godkendes af studienævnet for Humanistisk Informatik. Måden du får et udlandsophold godkendt på, er ved nøje at overveje, hvorfor du gerne vil af sted, og hvad dette ophold har af relevans for lige præcis dit uddannelsesforløb. På den måde kan et udlandsophold være med til at skabe din unikke faglige profil.

Job & karriere

Når du kommer ud på arbejdsmarkedet med en kandidatuddannelse i Kommunikation, har du mulighed for at indgå i flere jobs og løse mange forskellige opgaver. Det afhænger først og fremmest af, hvad dine interesser er, og hvad du har valgt at fordybe dig i undervejs i uddannelsen, eksempelvis gennem dit praktikforløb og i dit kandidatspeciale.
Flertallet af kandidaterne fra Kommunikation arbejder typisk der, hvor der skal overvindes barrierer, løses problemer og ske en udvikling via kommunikation og/eller kommunikationsteknologi – det være sig mennesker imellem, mennesker og organisation imellem, virksomheder og offentlighed imellem, eller mennesker og informationsteknologi imellem.
Med en kandidat i Kommunikation, har du mulighed for at få job i alle slags virksomheder – store eller små, private eller offentlige. Dine jobfunktioner kan være mange, igen afhængigt af hvad du har fokuseret på undervejs i din uddannelse. Har du specialiseret dig inden for interpersonel kommunikation, kan du eksempelvis få job som konsulent, coach eller informationsarbejder, eller du kan arbejde med organisations- og personaleudvikling. Har du specialiseret dig inden for medieformidlet kommunikation, kan du eksempelvis få job inden for reklame, PR eller marketing.

Afhængigt af din stilling og den virksomhed du bliver ansat i, kan dine arbejdsopgaver gå ud på at designe og forfatte tekster, at indsamle data og udføre analyser, at forske og undervise, at produktudvikle, at informere og rådgive, at lave reklamer og kampagner og meget mere.

Forskningsfelter inden for Kommunikation

Underviserne på Kommunikationsuddannelsen forsker blandt andet inden for følgende områder:

Interpersonel Organisationskommunikation.

Forskerne i CDO beskæftiger sig teoretisk og praktisk med professionel ansigt-til-ansigt kommunikation mellem mennesker i offentlige og private organisationer. Forskningen handler om relationen mellem kommunikation og organisation som et samspil mellem kommunikation og kontekst og fokus er på samtalen som indgang til teoretisk og analytisk forståelse af organisationen og dens kultur, og samtalen som et redskab til intervention og forandringer i organisationen. Forskning i interpersonel organisationskommunikation (IPOK) bygger på et tværfagligt vidensfelt mellem sprogvidenskab, psykologi og sociologi såvel som på lærings- og organisationsteori. Forskningen bevæger sig på tværs af praktiske, metodiske, analytiske, teoretiske, videnskabsteoretiske og filosofiske niveauer. Multi-perspektivisk bevidsthed og metateoretiske refleksioner indgår derfor som centrale elementer i forskningen.
Læs mere under Center for Dialog og Organisation (CDO).

Markedskommunikation, Æstetik, Kultur & Kognition (MÆRKK).

Forskerne i MÆRKK interesserer sig for hvordan markedskommunikation psykologisk og kommunikativt set virker og for de æstetiske aspekter ved markedskommunikation. Endvidere interesserer forskerne sig for, hvad virkningen af denne kommunikation betyder i forhold til modtagerens forbrug. MÆRKK undersøger med andre ord, hvad det æstetiske udtryk gør ved budskabets indhold, og hvad design (form og substans) gør ved og for produktets brug og brugere.

MÆRKK har særligt fokus på på markedskommunikation og design af oplevelses- og kommunikationsprodukter, hvad enten det drejer sig om reklame i striks forstand eller mere bredt om oplevelsesøkonomi, forbrugsaspekter, designspørgsmål eller psykologiske forhold. Forskerne i MÆRKK forsøger at udvikle et konsistent og sammenhængende oplevelsesbegreb ved at sammentænke kognition og kultur, æstetik og kommunikation.
Læs mere under vidensgruppen MÆRKK

Material-Discursive Practices
Vidensgruppens faglige formål er at udvikle viden om materielle, diskursive praksisser. Vidensgruppen forbinder diskursanalytiske (herunder retoriske) og materielle (herunder multimodale) tilgange til mediering og meningsdannelse i sociale praksisser. Det er en central opgave for vidensgruppen at udvikle metoder til at forstå, analysere, kritisere og påvirke praksisser inden for forskellige samfundsmæssige områder. Denne metodeudvikling vil ske i forbindelse med næranalyser af konkrete tekster, interaktioner og praksisser samt involvere dialog med forskellige ’aftagere’ og partnere i andre forskningsmiljøer og i det omgivende samfund.
Se mere under vidensgruppen om Material-Discursive Practices

Sundhedskommunikation

Sundhedskommunikation forstås bredt som kommunikation om sundhed, omsorg, sygdom, behandling og pleje. Sundhedskommunikationen udspiller sig i relation til institutioner, organisationer og arbejdspladser der har sundhedsydelser som deres kerneopgave (fx sygehuse og lægepraksisser), men finder også sted i andre private og offentlige sammenhænge hvor sundhed, sygdom, behandling, forebyggelse osv. tematiseres.
Læs mere under vidensgruppen om Sundhedskommunikation